Om Charlotte Glavind

cg_front

Læs mere om mig på charlotteglavind.dk

En intuitiv underviser med hjerte for det “hele menneske” 

Jeg er konservatorieuddannet sangpædagog, hvilket vil sige, at jeg som et led i min uddannelse har modtaget undervisning i at undervise.

Siden jeg blev uddannet er det blevet til mange års og ganske bred undervisningserfaring.

Jeg debuterede med min første elev i 1999 og har siden undervist privat, på aftenskoler, musikskoler, børnekor, voksenkor.                       

Jeg har arbejdet med både børn og voksne, fra nybegyndere til øvede, både solo og i holdundervisning.
Mit udgangspunkt er klassisk sangteknik – den italienske Bel Canto teknik men jeg har også taget kurser i musicalteknik ved Lise Nees – uddannet i Broadwayteknikken samt et Estill Voice Training kursus ved Helga Westmark.
Desuden har jeg med tiden også fået stor erfaring i og deltaget i flere kurser i andre måder at bruge sangteknik på og jeg underviser derfor også i  f.eks. pop og lettere rock.

Jeg kalder mig selv en intuitiv underviser.

Jeg er som sanglærer ”håndværker” og dermed optaget af, at bygge elevernes teknik op fra bunden, at give dem en god fornemmelse af eget instrument og hvad det kan bruges til.

At skabe forbindelse mellem hjerne, krop og sjæl – dvs at få mine elever til at både forstå, mærke og føle teknikken og musikken er en mærkesag for mig og det er derfor en vigtig del af mit pædagogik.

Et af mine stærkeste redskaber er empati og forståelse for processen i et forløb af sangundervisning, hvilket betyder, at jeg i undervisningssituationen altid er meget opmærksom på og forholder mig til, hvor mine elever er nu og her og  former undervisningen efter det.

Sidst men ikke mindst er det alligevel essentielt, at det er sjovt og dejligt at synge – selv når der arbejdes hårdt.